Forside > Cases > Komplekse produkter med enkel proces

Case

Multiprint

Komplekse produkter med enkel proces

Danchell udvikler komplekse EMS-ydelser
– vi gør processen enkel med hurtig, stabil og præcis levering

Udfordringen ved kompleks elektronik er kvalitet og præcision i alt

Multiprint har i mange år leveret printplader til danske Danchell, der er en af Skandinaviens førende leverandører af elektronikprodukter til medicinalindustrien og vindmøllestyring. Deres avancerede EMS-ydelser er sammensat af kompleks elektronik, der kræver en høj grad af kvalitet og præcision i alle elementer.

Danchells kvalitetsproduktion foregår altid i Danmark, og Multiprint varetager leverancerne af printplader fra Kina. I det samarbejde er det afgørende for Danchell, at printpladerne leveres hurtigt, til tiden og præcis som angivet i dokumentationen. Uanset om det er en stor eller lille serie.

Løsningen er en fleksibel og stabil partner

Produktionen og samarbejdet kræver stabile leverancer, hurtige svartider og stor lydhørhed. Løsningen er et priseffektivt logistik set-up, hvor der går få timer fra Multiprint modtager dokumentationen til Danchells tekniske chef har en paneltegning til godkendelse.

“– Multiprints logistiske set-up fungerer bare. Jeg skal aldrig rykke for noget, og jeg har aldrig gjort brug af deres garanti,” fortæller Christa Larsen, indkøber hos Danchell.

Denne enkle og smidige proces er afhængig af Multiprints mangeårige erfaring med kinesiske leverandører, og når der varieres mellem henholdsvis prototype og stor eller lille serie, kan Multiprint sætte sit kinesiske netværk i spil for at justere på set-uppet og dermed tilpasse sig leverandøren med attraktive priser. Det er en fleksibel løsning og en stabil partner.

“– Det er ikke en leverandør, jeg bruger krudt på, for det hænger sammen hele vejen rundt,” slutter Christa Larsen.

Multiprint

Opnå værdien af
solid erfaring
og et godt netværk

Lad os få dig godt fra start og helt i mål
– bliv ringet op eller gør brug af vores downloads.